Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

AktivHus Danmark på Bygherreforeningens Årskonference

Bygherreforeningens Årskonference blev afholdt fredag den 18. september, hvor AktivHus Danmark var repræsenteret med en stand om foreningen og projektet ”Living in Light”.

Der var 175 tilmeldte til Bygherreforeningens Årskonference, som blev afholdt i smukke rammer på Toldboden ved Københavns havn. Temaet for arrangementet var bæredygtighed i byggeriet, hvor omdrejningspunktet for indlægsholdere og debatter var spørgsmålet om, hvorvidt idealer og investeringer kan følges ad. Byggesektoren er godt på vej til en fælles forståelse for parametre og begreber, der er forudsætningen for samarbejdet om de bæredygtige løsninger.

AktivHus Danmark var repræsenteret med bestyrelsesmedlemmerne Peder Vejsig fra Cenergia og Jakob Klint fra Kuben Management samt sekretariatsleder Mette Mens Rasmussen. De ni Active House parametre og radardiagram blev formidlet gennem eksemplet ”Living in Light”, som er et Nordic Built renoveringsprojekt i Valby.

Læs folderen om "Living in Light" her