Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Priskonkurrence om bæredygtige, smarte og miljøvenlige byer i norden

Kan du levere løsningen på en af seks udvalgte urbane projekter i Norden? Så læs her om chancen for at vinde 1,2 millioner norske kroner? Find sammen i nordiske teams ved matchmaking-event i Stockholm den 5. november

En ny priskonkurrence fra Nordic Innovation leder efter bæredygtige og nytænkende løsninger på seks byudviklingsprojekter i de nordiske lande. Konkurrencen skydes i gang 29. september, men allerede nu kan man læse mere om de seks udvalgte byudviklingsprojekter på Nordic Built Cities Challenge’s hjemmeside.

The Nordic Built Cities Challenge er åben for alle, og alle, fra ICT-studerende og sociale iværksættere til store etablerede virksomheder inden for byggeri, opfordres til at deltage.

De fire bedste løsningsforslag til hvert projekt vinder en præmie på 300.000 norske kroner, og de seks vinderløsninger kæmper samtidig om en hovedpræmie på 1.2 millioner norske kroner. Samarbejde på tværs af landegrænser prioriteres, og tværfaglighed er nødvendigt for at kunne løse de komplekse, urbane udfordringer, som indgår i de seks projekter. Derfor inviterer Nordic Built Cities Challenge til matchmakingevent i Stockholm-Arlanda den 5. november. Her kan interesserede finde sammen med nordiske samarbejdspartnere på tværs af fag- og landegrænser om at levere fælles løsningsforslag.

Praktisk information om deltagelse i matchmakingeventet den 5. november 2015 i Stockholm-Arlanda 

Det er gratis at deltage i matchmakingeventet, men deltagere står selv for rejseomkostninger. 

Matchmakingeventet afholdes den 5. november fra kl. 10-17 på Radisson Blu Arlanda Hotel, Stockholm.

Tilmelding kan ske på http://nordicbuiltcities.org/nordic-matchmaking-event/.

Studerende og start-ups kan søge rejseomkostninger dækket

For at fremme studerendes og starts-ups muligheder for at deltage i konkurrencen kan disse grupper søge økonomisk støtte til at deltage i matchmakingeventet. Det sker ved at angive det i tilmeldingen til eventen. Økonomisk støtte gives efter først til mølle princippet. 

Læs mere om projektet i dokumenter nedenfor:
Info om matchmakingevent
Priskonkurrence
Seks byudviklingsprojekter