Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nye standarder for byggeri

Hvordan kan man få en fælles standard for energirigtigt byggeri, der både sigter højt i forhold til nybyggeri, og som stadig kan bruges til renovering af eksisterende byggeri?

Af: Peder Vejsig Pedersen, Chefkonsulent Kuben Management, næstformand i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, FBBB 

EU’s bygningsdirektiv for ”næsten 0-energibyggeri” er ambitiøst. Et 0-energibyggeri må kun bruge meget lidt energi, udover det, det selv kan producere, med fx solceller. Men når det gælder renovering af eksisterende byggeri er det svært at opnå, så høje standarder. Men hvis man skal kunne sammenligne energiforbruget med nybyggeri, og samtidigt sikre fokus på bæredygtighed og et godt indeklima kombineret med en målrettet udnyttelse af vedvarende energi, er det vigtigt at kunne bruge samme standard.

Når man bygger nyt, kan det i mange tilfælde sagtens lade sig gøre at etablere 100% 0-energibyggeri, selvom det vil kræve helt nye måder at arbejde på mht. arkitekturen og nye typer el-producerende facade og tagmaterialer.

Ønskes 100% 0-energibyggeri, vil dette bedst kunne opnås for mindre kompakt byggeri med kun få etager, fordi man her kan være sikker på at der er rigeligt med bygnings overflade til f.eks. solcelle produktion…, ligesom det vil være nemmere at opnå for boligbyggeri end for erhvervsbyggeri, da husholdnings elforbruget i boligbyggeri ikke indgår i energiramme beregningen.

For renoveringsprojekter vil det i mange tilfælde også være muligt, hvis der indgår arbejder med udskiftning af tage og facader.

Integreret brug af solceller
Når det drejer sig om anvendelse af vedvarende energi, så har de kraftige prisfald på det globale marked for solceller sammen med nye innovative løsninger inden for bygningsindpasning af solceller ført til etablering af en række interessante eksempelprojekter, som f.eks. den nye internationale skole i Nordhavn i København, hvor alle overflader på en arkitektonisk overbevisende måde udgøres af solceller, der dækker ca. halvdelen af det samlede årlige elforbrug på skolen.

Det vil ikke altid være muligt, at opnå en egentlig 0-energi løsning baseret på vedvarende energi. Her er der for eksempel tale om en stor og kompakt bygning, og i den type byggeri er det svært at finde nok overflade areal til vedvarende energi produktion. Her kunne man f.eks. foreslå at definere den opnåede standard som 50% af en 0-energi standard. Det vil sige, at bygningen lever op til halvdelen af målet om at opnå et egentligt 0-energi niveau, hvor det årlige energiforbrug matches af en tilsvarende vedvarende energi produktion.

Man kommer dog ikke udenom at en af de vigtigste barrierer for 100% 0-energi byggeri, er at det er svært at skaffe sammenfald mellem elforbrug og solstrøm produktion, selvom at nye typer batterier også kan være en hjælp her, ligesom større brug af el baserede varme løsninger som f.eks. varmepumper.

Løser problem med solceller
Hvis der sammen med troværdige aktører som Statens Byggeforskningsinstitut(SBi) og lignende, kan laves nogle klare definitioner for forskellige grader af 0-energibyggeri (f.eks. 30%, 50%, 80% og 100%), så vil en fordel ved dette være, at også kommunerne vil kunne være med til at etablere sådanne fremtidsorienterede byggestandarder uden at komme i konflikt med de gældende regler om krav til selskabsdannelse, når der anvendes solceller i forbindelse med nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri. I dag er det nemlig sådan at hvis der opføres et solcelleanlæg i forbindelse med et kommunalt byggeri så skal der etableres et særligt selskab til at håndtere dette, også selvom kravet bygger på nogle gamle utidssvarende regler i elforsynings loven.

Verdens første 0-energihus blev etableret i Danmark som et forsøgshus allerede i 1973, perfekt timet i forhold til den daværende verdensomspændende oliekrise. Derfor er det oplagt, at Danmark fortsat er i front på dette område.

AktivHus standard
Hvis de her nævnte ting skal etableres i praksis på den bedst mulige måde, så ligger det lige for, at kombinere disse med anvendelse af den internationale ”AktivHus” standard, som netop har en kombineret fokus på energi, indeklima og bæredygtighed.

I Danmark omfatter AktivHus-principperne ni parametre inden for energiforbrug, indeklima og miljøpåvirkning, og ordningen kan anvendes inden for både renoveringer og i nybyggeri. AktivHus standarden kræver, at alle parametre er evalueret og godkendt, inden en bygning kan betegnes som et AktivHus. Se mere her: www.activehouse.info eller www.aktivhusdanmark.dk.

Det kan her foreslås at arbejde med en udvidet AktivHus Plus standard der kombinerer de her nævnte ting så der også indgår en fokus på bruger tilfredshed og performance dokumentation i praksis, samtidig med forskellige grader af 0-energi niveauer ved hjælp af vedvarende energi.

Med AktivHus standarden opnås fordelen af en globalt orienteret standard med særlig fokus på indeklima og bæredygtighed i almindelighed som findes i AktivHus-standarden, men som ikke er en del af EU’s bygningsdirektiv for ”næsten 0-energibyggeri”.